Torsdag, 09.Jul 2009, kl. 21:58 | Kommentarer: (2) | Tip en ven

I søndags kunne det virkeligt mærkes, at WSOP ME er i fuld gang. PartyPoker afholdt deres månedlige $1M garanteret turnering og selvom de skød starttidspunktet et kvarter, var der stadig overlay på over $230k! Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til, så jeg deltog… med optimalt resultat til følge grin.

Jeg startede godt ud, vandt nogle gode pots de første par levels og blev leader efter ca. 2 timers spil, da jeg floppede set mod farvetræk og kom all in på flop. Derfra gik det ned ad bakke den næste times tid, jeg gik fra 142k til 60k efter (meget) aggressivt spil. Jeg måtte så skifte gear, men havde stadig over avrg, der lå på ca 50k. Jeg formåede at holde stacken over avrg lige indtil vi var omkring 20 tilbage, hvor det lykkedes mig at doble med 99 vs 44. Herfra holdt jeg en tight linie indtil finalebordet.

Da vi nåede finalebordet, lå jeg #8 i chips med 1.4M, dog med en rimeligt homogen fordeling, leader havde kun 4.1M. Jeg kendte ikke rigtigt nogle af de andre, dog med én undtagelse: snowking1. Han havde desværre position og 3.4M chips, så jeg planlagde fra start en konservativ approach.

Jeg startede rigtigt godt ud, da jeg i 5. hånd samlede KK op. Blinds var 80k/160k ante 8000, tidlig position clickede til 160k og bordets shortstack shovede 950k ind. Jeg kom over toppen fra knappen, de andre foldede og min KK holdt. Så var jeg lige pludseligt rigtigt godt med og det blev endnu bedre da følgende hånd udspillede sig:

Blinds er steget til 50k/100k ante 10k. 3 mand folder, snowking åbner til 232k og bordets absolut mest kompromisløse mand kalder i næste position. Jeg sidder i SB og har samlet
Ah As
op. Jeg vælger at 3 bette lavt, da jeg har set den aggressive mand tage flop nærmest hver gang. Han sidder med 3.3M mod mine 3M, så da jeg popper til 775k, snowking folder af og han kalder, ligger der 1.9M derinde og jeg har 2.3M tilbage. Flop kommer
Qs 7d 8c
og jeg cbetter 775k. Han skubber instant og jeg kalder selvfølgelig. Til min overraskelse viser han
Jd Jc
Hvorfor han vælger at se flop, når jeg kun har lidt over et potbet tilbage, fatter jeg ikke. Turn og river hjælper ham ikke og pludseligt er jeg leader med 6.3M.

Kort efter ryger han som #9 og ikke længe efter raiser jeg ind med KQo og laveste mand skubber QTo ind fra SB. Jeg kalder og slår ham ud. Snowking slår #7 ud i følgende dejlige hånd:
Blinds er 60k/120k ante 12k, 2 mand folder og en mand med 3.7M åbner til 285k. Vi folder alle rundt til snowking i BB, der kalder. Flop kommer
9h 5c Tc
Nu better snowking 235k ud og initial raiser gør det 625k. Herefter tænker han længe, inden han rykker ind. Den anden snapcaller og snowking kan vise
Ts Js
op, men desværre er han oppe mod
9d 9s
Heldigvis kommer turn og river
8h og Qs
og vi er 6 tilbage. Snowking og jeg er delte leadere med 8.4M, de 4 andre har alle mellem 2.4M og 2.7M. Den ene af dem ryger lidt senere, da han kommer all in med
As Js mod min Jh Jd
#5 tager snowking sig af:
UTG med 2.4M raiser hårdt ind til 480k, stadig med blinds 60k/120k. Snowking sidder lige efter og flatcaller efter en del betænkning. Vi andre folder og flop kommer
Ah 6d 2s
Der ligger nu 1.2M derinde og UTG har 1.9M tilbage. Han checker og snowking checker bag. Turn kommer
Ad
og UTG rykker hurtigt all in. Snowking tænker og kalder korrekt med
Tc Th mod 5c 5s
og vinder.

Næste nøglehånd er en blind battle mellem snowking og mig. Der foldes til mig i SB, jeg raiser 3xBB til 360k og snowking kalder. Han har 11.6M mod mine 9.8M. Flop kommer
Js 6s 5d
Godt flop for mig, jeg sidder med
As 2s
Jeg cbetter 375k ud i 768k og han kalder. Turn er en dejlig
7s
Jeg fyrer igen, denne gang 975k. Snowking kalder igen og river er en blank
2d
Nu better jeg fuld pot 3.4M og snowking betaler med
Qs Jh
Efter den hånd var jeg stor leader med 15M, snowking stadig klart #2 med 6.5M og de 2 andre havde hhv. 2.3M og 1.7M. Herfra spillede vi frem og tilbage noget tid, det var tydeligt at de 2 små stacks prøvede at overleve hinanden, så de blev mindre og mindre, mens snowking og jeg blev større. Den ene af dem foldede sig ned i 900k og måtte lade livet, da snowking sætter ham ind med
Ks 9c og han kalder med Ad 4s
Board slår
Jd Tc 9h 6c Qc
og vi er 3 tilbage.

Blinds er nået op i 100k/200k ante 20k, da en afgørende hånd, set med danske øjne, går den forkerte vej. Jeg har 15.3M og folder på knappen. Snowking har 7.8M og limper SB, BB raiser til 800k med kun 1.6M tilbage. Snowking kalder (!) og flop slår
4h 7d 9s
Snowking checker og BB sætter sine sidste chips ind. Der bliver snapcallet med
Ah Ad og BB viser Td 7h
Desværre klonker
7s
ind på turn og river er
Th
så i stedet for HU mellem mig og snowking, har vi pludseligt mig som stor leader på 15M mod 2 ca lige store på 4.9M og 5.4M. Ikke længe efter får jeg igen et heldigt setup, i SB samler jeg
Ks Kh
op og raiser, hvorefter snowking rykker ind. Jeg snapper og han viser
Ac Kd
Jeg holder hjem og snowking må lade livet på 3. pladsen. Så er vi endelig nået til HU, hvor jeg er stor favorit med 20.4M mod 5.1M. Dertil skal lægges, at jeg fik lov til at sidde og spille små pots, hvor vi enten limpede eller clickraisede ind og stille og roligt pressede ham nedad. Jeg kan roligt sige, at det var en af de mest uvolatile HUs, jeg har spillet i en stor turnering grin. Det hele slutter, da han med stack på 1.3M completer i SB og jeg checker med
6c 4s
Flop kommer
5s 7s 4h
og da han kun har 1M tilbage, better jeg pot 528k. Han kalder med
Js Jh
men jeg rammer ham ned efter
6s og Kd
Det føltes ret godt at tage den ned grin.

Lige til at slutte af med, jeg er endnu ikke kommet ordentligt i gang i PLO, men planen om at bruge mindre tid på tourneys har ikke ændret sig. Dog kan det godt være, at jeg lige slapper af et par uger inden jeg for alvor prøver. Jeg synes godt, at jeg kan tillade mig at vente lidt ovenpå den her grin.

GL til jer alle!
Halfrek

Torsdag, 09.Jul 2009, kl. 21:58 | Kommentarer: (2)

Kommentarer

Forsinket tillykke herfra. Har lige vaeret en tur paa Bali. Super godt gaet Brian.

/Soender

Af Soender 20-Jul-2009, kl. 2:22

Tak Christian smile

Af Halfrek 20-Jul-2009, kl. 22:50


Skriv kommentar:

Du skal være logget ind for at poste indlæg. Du kan logge i øverste højre hjørne på denne side. Hvis du endnu ikke har oprettet dig som bruger på 1623poker, kan du gøre det her

Abonner på denne blog

FeedRSS Feed