Onsdag, 25.Feb 2009, kl. 20:04 | Ingen kommentarer

Umiddelbart efter afslutningen på FTOPS XI begav jeg mig mod København for at spille EPT Copenhagen 2009. Det sammenpressede program har gjort, at mine planlagte blogs ikke kommer i kronologisk rækkefølge. EPT rapporten kommer først, hvorefter jeg vil sørge for snarligst at få lagt kommentarer på FTOPS #10 videoen og lægge blog om FTOPS op samtidigt.

Jeg ankom tidligt tirsdag eftermiddag, lidt før Dag 1A gik i gang. Jeg havde tilmeldt mig Dag 1B, men ville gerne have tid til at besøge nogle venner og falde lidt til ro ovenpå en hård uge. Derudover fandt jeg det også klogest ikke at komme halsende 30 mins før spilstart, når det nu var min første live turnering nogensinde. Jeg har ganske vist spillet en smule live før, bl.a. et par SNG’er ved en tidligere EPT i København, men det er jo slet ikke det samme som at spille Main Event.

En times tid før vi gik i gang om onsdagen, var jeg rundt og forhøre mig lidt om det bord jeg var kommet på. Jeg mødte Mads Andersen og Cato ude foran hotellet ved rygerskuret og de kunne fortælle, at jeg sad umiddelbart efter Pokerkong1, en skrap nordmand hvis rigtige navn er Kristian Kjöndal. På min venstre side havde jeg de 2 skrappe cash spillere Kalacenikov og JesperP, så jeg vurderede, at en tight approach nok var sundest som udgangspunkt. De andre ved bordet kendte hverken jeg eller de adspurgte, det tog jeg som gode tegn.

Da vi var kommet i gang, gik det hurtigt op for mig, at det ikke kun var mig der havde valgt at starte tight ud, det samme havde alle de 3, jeg kendte på forhånd. Bevares, de åbnede da i ny og næ og så et par flops, men ingen af dem viste tegn på at ville prøve at køre bordet over. Det gjorde derimod en ældre herre, som lige fra start spillede en masse hænder, både i og ude af position. Jeg var dog ikke videre imponeret, da det ved første showdown fremgik, at han havde limp-called 5d 4s og chased 3rd pair på flop Js Th 5c mod Ks Qs, der fyrede 2 barrels på flop og turn, men opgav på river, da han missede.

En anden mand der spillede en del hænder, var en gut på min højre side, lige inden Kjöndal. Han virkede dog klart mere weak-loose end den ældre herre, det var ikke så få gange han limpede i CO eller CO-1, når der blev foldet til ham. Det førte til, at han tabte en del mindre pots og en enkelt større, så han var blevet lav, da følgende hånd udspiller sig: Vi er på level 2, 50/100 blinds, der foldes rundt til ham i CO og han limper endnu en gang. Jeg sidder i SB med en stack på ca 10k og da jeg kigger ned i Kh Qh raiser jeg til 400. BB folder og han betaler, ikke den store overraskelse, det var hvad han plejede at gøre. Flop kommer Jh Th 2d.

Det er jeg jo bestemt tilfreds med, så jeg better 500 ud i de 900, han caller hurtigt. På turn falder Td, bvadr, tænker jeg og checker til ham. Nu better han så 1400 ud og da jeg spørger om rest, ser jeg at han kun har 1375 tilbage… flot. Havde jeg været opmærksom på hvor lav han var fra start, havde jeg enten bettet hårdere på flop og rykket ind på turn, eller selv bettet de 1400 han bettede og svaret op. Men det gjorde jeg ikke, så hvad gør man nu…

Jeg skal betale 1400 for direkte at vinde 4700, så jeg skal have ca 30%. Hvis vi antager, at alle mine outs er gode, har jeg godt 33%, så indtil videre er det ok. Desværre kan jeg jo være oppe mod made hus, eller han kan ramme hus, når jeg rammer flush/straight, men på plussiden får jeg næsten altid hans sidste chips når jeg rammer. Det gjorde, at jeg besluttede mig for call, med intentionen at sætte ham ind hvis jeg ramte, og ch/fold hvis jeg missede.

River var 3c, så jeg checkede. Han begyndte at synge en sang om, at han aldrig ramte draws, hvorefter han satte sjatten ind. Jeg foldede som planlagt og han flashede Ts. Efter den hånd gik jeg til pause med 7700.

Da vi kom tilbage fra pause var blinds 75/150 og jeg sad stille i et lap eller to. Jeg var i BB, da manden fra før limpede på knappen og SB betalte. Jeg havde samlet Js Jc op, så jeg raisede til 700. Limperen betalte (surprise) og SB foldede.

Flop kom 6c 5d 3h.

Jeg stak 900 ud og havde ca 5500 tilbage. Han tænkte lidt og raisede til 2700. Han havde én gang før raised et cont bet, hvor hånden ikke kom til showdown, men hvor jeg opfattede det som et steal attempt. Derudover, jeg var allerede meget dybt i denne hånd, så jeg besluttede at tro på min JJ og shovede. Han vred sig lidt, lige netop længe nok til at jeg nåede at blive godt tilfreds med mit overpar, men kaldte så med 4c 2c.

Jeg kunne ikke præstere runner hus, så jeg måtte forlade bordet.


Torsdag fik jeg lejlighed til at socialisere lidt, fik mødt gamle bekendte, som jeg ikke har set i 12 år, såvel som nye online bekendtskaber, deriblandt mikkelstrack og JSpaceman!
Det var hyggeligt at hilse på jer, gutter, altid sjovt at få sat ansigt på folk smile

Senere deltog jeg i 10k Side Event, det havde jeg jo desværre masser af tid til smile. Her kunne jeg godt mærke, at folk havde lagt 10k DKK og ikke $10k, for selvom det ville være det højeste indskud, der eksisterer online, Events undtaget, så tog folk det meget mere afslappet. Enkelte tog det vist lidt for afslappet, sæde 3 på mit bord var i hvert fald godt stiv, da vi gik i gang. Der blev også spillet løsere på bordet, så da en aktiv mand 2 til højre for mig åbnede til 350 i 50/100, tog jeg et flop på knappen med Kc Th.

Flop kom Ah 7h 3h og han bettede 700 ind i mig. Det troede jeg ikke rigtigt på, så jeg raisede til 2100. Dem kaldte han hurtigt, så da turn faldt Ad og han checkede til mig, så jeg ingen grund til andet end at checke bag ham. River faldt 2h og han checkede hurtigt. Jeg overvejede meget kort at value bette, men brød mig ikke rigtigt om det. Jeg checkede og han viste Ac Ks, så jeg tog potten hjem.

Efter den hånd sad jeg stille i en rum tid, så et flop eller to, men connectede ikke rigtigt.
Blinds steg noget voldsommere end i Main Event, så selvom vi startede med samme 10k i stack, blev folk hurtigere presset. Vi havde nået 200/400 ante 50, da en svensk pige åbnede UTG +1 til 1600, med ca 6000 bag sig. En skrap mand på min højre side, der var blevet lav, rykkede sine sidste 3000 ind fra CO. Jeg sad på knappen og kiggede ned i As Kh. Jeg vurderede, at initial raiser godt kunne lægge sig, det havde hun vist tegn på før, så jeg rykkede mine ca 15k ind for at isolere. Hun foldede og jeg tabte flip mod Js Jd.

Så måtte jeg igen sidde stille, fik stjålet blinds en enkelt gang eller to, men fik ikke rigtigt noget at arbejde med. På et tidspunkt kommer en mand, der har været væk fra bordet et stykke tid, tilbage og raiser straks til 1300, stadig i 200/400. Min sidemand kalder de 1300, så da jeg på knappen har Tc 8c, finder jeg et temmeligt elendigt call frem. Selv hvis ingen af de 2 blinds finder på numre, så bygger jeg stadig en pot på 5k, hvor jeg kun har 12k bag mig, men det er ikke det værste. Endnu en gang gik det for sent op for mig, at initial raiser kun havde lidt over et potbet tilbage…

Flop kom Kh Td 4s.

De checkede begge hurtigt til mig og jeg sad og funderede lidt. Det var nu gået op for mig, hvor lav førstemanden var fra start, så jeg sad og småbandede lidt inden i mig selv, hvorefter jeg besluttede at checke bag dem. Jeg var bange for, at første caller prøvede at trappe mig, jeg havde tidligere bettet stort set hver gang, de checkede til mig.

Så kom turn, en dejlig Ts.

Nu bettede førstemanden 1000 ud, hvorefter den skrappe mand raisede til 2500. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg skulle slippe væk nu, så jeg pushede mine 12k ind. Førstemanden kaldte ret hurtigt og min sidemand brokkede sig, mens han påstod at han lagde AA. Jeg fandt aldrig helt ud af om jeg troede på ham, for stolt fik jeg fremvist Ks Kd af calleren. En-outer miraklet udeblev, så jeg var efterladt med 7k.

Blinds steg til 300/600 ante 50, så nu var det i det mindste svært at lave fejl, fold eller all in kunne jeg lige overskue. Jeg fik stjålet lige netop nok gange til at holde stacken status quo, og pludselig havde jeg Th Ts i BB. En tight dansker raisede fra middle position. De foldede til mig og jeg mente ikke at jeg kunne folde med kun omtrent 6k bag mig. Jeg trykkede ind og blev kaldt af Jc Jd, med exit til følge.


Det var så mit lille tilbageblik på mine første live oplevelser. Hvis jeg skal give en overall vurdering af, hvordan jeg synes det gik, så er jeg nogenlunde tilfreds. Jeg fik lavet nogle grimme live fejl, hvor jeg enten mislæste eller helt glemte at holde øje med modstandernes stacks, men jeg håber da på, at det er noget der forsvinder, efterhånden som jeg får mere erfaring. Samtidigt fik jeg lavet nogle spillemæssige fejl, som jeg er sikker på, at jeg ikke ville have lavet online, som f.eks. det flop jeg så med T8s. Men al begyndelse er svær, og live spil ER altså noget andet end at sidde i fred og ro hjemme foran skærmen smile. Jeg ser i hvert fald frem til at gøre det bedre næste gang!


GL til jer alle!
Halfrek

Onsdag, 25.Feb 2009, kl. 20:04 | Ingen kommentarer

Kommentarer



Skriv kommentar:
Ældre inlæg

Abonner på denne blog

FeedRSS Feed