Skriv kommentar:
En Legendes bekendelser Part I
Onsdag, 11. Jul 2007, kl. 12:21 | Kommentarer: (1)
Hej alle sammen og tillykke med en endnu flottere side til 1623-gutterne.
En anelse presset af især Mads, begiver jeg mig nu i noget ganske uhørt: En kortfattet beretning –eller måske rettere: betragtning - om Pokeren i de ’gamle’ dage.
Først:
Spillet i dag kan ikke sammenlignes med det vi gamle drenge spillede i 80’erne og 90’erne.
Talrige er de gange, jeg er blevet spurgt om, hvad der egentlig foregik: hvem spillede, hvor store var pengene, hvad for spil var der gang i, hvem vandt osv. osv.
Det kunne blive til en rigtig spændende bog, og det bliver det måske også engang, hvis jeg skulle fortælle alle de gamle krigshistorier:
Historier og anekdoter om:
den lange, den tykke, den røde, halmhatten, den smukke, den grimme, den evige, H med øret, B med arret, K med brillerne. Sødetabletten, sukkerknaldet, listeren, bager 1, bager 2 & Konditoren. Blinkeren, bonden, pølse-K, frisøren, hash B, tysker-K, slangen, geden, blomsten, osten, tuden, bill bluff og V’et. Riberen, Maestro, kosmiske O, tex, styx, røde F, ayatollaen, mads-pas, avartaen, totten, rotten, produkten, kræmmeren, bjerget, filisteren. Rente A og rente J, Thai B, bambi, sorte F, store R, lange K, harry Ø, røde K, krølle J og L-Tyndskid … samt rigtig mange flere. Ja læg dertil en perlerække af – ofte suspekte - udlændinge med israelere og arabere i spidsen, kombineret med pakistanere, tyrkere, albanere og jugoslavere.
Multi-etnisk? Ja!
Ulovligt? Måske!
Skægt? Til tider.
Ja, det var ikke altid ligeså romantisk – de mange penge til trods – som uindviede måske tror. Der var bevares venskaber der holdt og hædersmænd, men det florerede også med tæsk og bank. Vold og rullerier. Løgn og bedrag. Stoffer, sprut og ludere. Ingen søvn, intet privatliv. Ud at skaffe. Finde nye tyre. Intet perspektiv. Et liv, hvor den ene dag tog den anden. Et liv hvor mange kæmpede med rente-lån og gæld, både den ene og den anden vej. Én lang sub-kultur, hvor venskaber var overfladiske og der altid lå en dyne af økonomi og ’ære’ tungt ned over de personlige relationer. Ulækkert!
Nå .. men der var i ’miljøet’, som det så usmageligt hedder, et persongalleri og en række skæbnefortællinger, der simpelt hen overgår ens fantasi. En uskøn blanding af ludere og lommetyve, sagførere, revisorer, taxachauffører, embedsmænd, journalister, arbejdsløse, studerende, bistandsmodtagere, fupmagere, bankrøvere, listetyve, smuglere og narkohajer. Folk fra alle samfundets lag. Veluddannede, snu, dumme, tyre og ludomaner. Høj og Lav, tyk og tynd, rig og fattig. Folk der levede dagen, som var det den sidste. Måske var der – i alt – 500 personer i og omkring det ’ulovlige’ spil i København. For hver gang én forsvandt, enten 3 meter ned i jorden eller i hotel Gitterly, dukkede der et nyt prospekt op.
Vi startede ud med at spille 2. kr.s poker i begyndelsen af 80’erne, hvor 100 kr. var en stor gevinst og en tur til Århus en mega-oplevelse. Vi endte (nogen af os) ud med at spille 1000 gange så højt og flyve til Vegas hver gang lejligheden bød sig.
Så kom casinoerne og enden var nær. Glem ikke: de mange spillebuler var bygget op omkring alt andet end poker. Typisk roulettespil. Politiet så igennem fingre med meget, rykkede som oftest kun ud og ’kørte en bule op’, når en hustru ringede og klagede sin nød. Nu var huslejepengene væk igen! Eller politiet kom forbi – for nu at sige det, som det var: fordi der havde været en kriminel handling, der havde med mange penge at gøre.
Vi ’professionelle’ for hvem matematik var en del af dét her – vi gjorde ikke andet ulovligt, end at nappe skillingerne fra de sagesløse og dumme forbrydere og de ligeså dumme sagførere og private erhvervsdrivende. Selv blev jeg, helt mirakuløst, aldrig ’kørt’ op. Det hang måske også sammen med, at mange af klubberne efterhånden var temmelig gode til at skille klientellet ad. Altså blive ret lukkede, fordi der simpelt hen var nogle typer det ikke kunne betale sig at lukke inden for. Det kunne kun gå galt.
Men den sælsomme kombination af at spil blev lovliggjort og casinoerne tog over, kombineret med ens egne refleksioner over livet, blev måske ’redningen’. For mit eget vedkommende mødte jeg den dejligste pige i verden, blev gift, så 10 år ud i fremtiden og droppede alt. Blev en temmelig succesfuld journalist, med arbejde både i Folketingets presseloge og en udenrigskorrespondent-stilling og senere tv-arbejde. Jeg havde trukket mig tilbage som ’professionel’. Og den dag i dag prædiker jeg for mange yngre, dygtige spillere, at poker er OK. Det ER et dygtigheds-spil, men man skal se fremad. Tænke over om det er det man vil leve af resten af sit liv? Jeg er ikke born again. Jeg spiller selv. Og kan ikke få det højt nok. Men jeg siger bare: ydmygt og afdæmpet, at den decideret professionelle rute måske ikke lige er vejen for mere end en lille håndfuld spillere. Fordi der er så mange funktioner og variable man skal have med i den totale ligning.
Så kom Internettet og verden blev en anden.
Herom mere en anden god gang, hvor jeg også nok skal fortælle nogle rigtig spændende pokerhistorier fra tiden, hvor Danmark legede ’det vilde vesten’, alt imens I sidder og vurderer om jeres browser er den rigtige og om bredbåndet virker.
Whatever.
Best of luck to you all
Legenden