1623poker og Betfair har efter et års samarbejde valgt at stoppe samarbejdet.
Begge parter har gennemgået store strukturelle ændringer og samarbejdet kom desværre aldrig op at køre 100%.
Vi har været glade for Betfair som sponsor, og har gennem det sidste 6 måneder afholdt nogle rigtige gode promotions i samarbejde med Betfair for vores VIP kunder.
Alle indgåede rakeback deals fortsætter selvfølgelig for vores kunder, og vi skal selvfølgelig nok sørge for god service, hvis der opstår eventuelle problemer på denne front.
Samtidigt står holdet lige pludselig i en helt ny situation.
Vi har gennem det sidste stykke tid internt diskuteret intenst, hvad der skulle ske med holdet. Flere medlemmer står over for nye udfordringer, og vi har derfor valgt at stoppe som hold.
Det betyder, at Hilm, Tox og Mads stopper på holdet.
Det efterlader undertegnede som sidste mand på fortet.
Jeg går og roder med lidt forskellige ideer for fremtiden for en eventuel fortsættelse af 1623poker som et hold.
Personligt har jeg virkelig godt kunne lide ideen om at rejse sammen og dele eventuelle poker eventyr sammen. Hilms finalebord sidste år til WSOP main event var selvfølgelig en helt unik oplevelse for holdet, og selvom udfaldet var tenderende til forfærdeligt, var det en fantastisk oplevelse.
Derfor er jeg stadig tændt på ideen om et hold.
Samtidigt har jeg nu 3 rigtig gode venner, som jeg selvfølgelig også vil blive ved med at snakke meget med både til turneringer og privat. Der er ingen sure miner fra nogle af os, det var blot på tide, at der skulle ske noget nyt for alle.
Spillet
Turneringer fungerer desværre ikke optimalt for undertegnede pt.
De sidste 2 søndage er jeg kommet relativt dybt i flere turneringer, bla. warm-up, men begge gange har jeg lavet nogle meget tvivlsomme spil,....... ok, nogle direkte elendige spil, som har kostet mig en stor del af stacken.
Jeg har derfor taget konsekvensen, og droslet ned på turneringsaktiviteten udover min sædvanlige søndagsaktivitet.
Samtidigt har sng-aktion også været dårlig på det sidste, så det har efterladt mig lidt i et tomrum, da disse 2 discipliner altid har været min force.
Hvad gør man så........
Well, jeg har valgt at fokusere mine kræfter i noget helt nyt for mit vedkommende, nemlig cash game.
Det har krævet en stor mental omstilling, men jeg føler, at jeg er på rette vej til at forstå cash gamets mentale udfordringer.
Jeg vil dog ikke tage glæderne på forskud, men den første måned har været rigtig fornuftig på den front, og jeg regner med at jeg i de kommende måneder, udover WCOOP (turnerings-serie på stars), vil fokusere 100% på cash gamet.
Jeg håber, I alle har nydt tiden med 1623poker, som I kender det i dag, men fremtiden vil helt sikkert byde på noget helt nyt for alle indvolverede parter, og så må vi se hvordan 1623poker kommer til at fortsætte........
Indtil næste gang
GL derude
Bønding
Ps: Jeg vil i den kommende tid fortsætte med blogs på hjemmesiden, og skal nok holde jer opdateret med, hvad der sker med 1623poker, jeg vil næsten garantere det bliver meget spændende og interessant.


