Nogle dage fungerer ens spil bare perfekt, andre dage er det bare en gang lort. Min dag 2 af dette års WSOP falder ind i den sidste katagori. Jeg spillede egentlig en ok gang poker, men hver gang jeg forsøgte på noget, havde modstanderen floppet en monster, som jeg rent faktisk 3 gange fik lov at kigge ind i efter at have foldet.

Jeg lavede et par fantastiske kombispil, først et stonecold bluff, der selvfølgelig blev kaldt, derpå ignorerede jeg mit read og raisede, hvorefter modstanderen reraised all in med nuts, og slutteligt en blind fight, hvor jeg med min:


blev sat fornemt på plads af:


Slut prut finale.

Efter denne skuffelse returnerede jeg selvfølgelig til familien hurtigst muligt. Væk fra Las Vegas, væk fra hotellet, væk fra room service, væk fra det hele.
Dejligt!

Men hvad skete så...... ja, mine 2 kære holdkammerater Tox og Hilm var pludselig blandt de sidste 36. Det var alligevel for spændende. Selvom min familie fra DK var på besøg, måtte jeg simpelthen tilbage til Las Vegas og give moralsk opbakning til begge mand.
Flyet havde knapt sat hjulene på jorden i Vegas, inden Tox ringede med de kedelige nyheder, at hans geniale squizze play, desværre var blevet kaldt af en Lam’s (Tuan):


selvfølgelig efter tossen havde været i boks i 2 minutter, inden han kaldte.

Efter at have droppet bagagen af gik turen selvfølgelig til Rio, da Hilm stadig var i ilden. Hele dagen sad vi nogle stykker på sidelinien og fulgte Hilm, det varede formentlig 12 timer eller lignende. Det var en meget mærkelig oplevelse, fordi jeg aldrig tidligere har været så nervøs i mit liv, det var simpelthen så spændende hver gang Hilm var i ilden, og idet man ikke selv havde nogen som helst kontrol over situationen, skabte det simpelthen en nervøs stemning på sidelinien blandt Hilms fans.
Dagen sluttede perfekt, og Hilm gik videre til finalebordet som chipleader.

Jeg valgte at flyve hele familien til Las Vegas på hviledagen, da det simpelthen ville være for stort, hvis vores lille hold snart ville besidde WSOP titlen.
Desværre blev finaledagen et stort antiklimaks, som I alle kender til, men Hilm gav sit bedste, og trykkede speederen i bund fra start, desværre blev han overhalet indenom af en eller anden lille gnom (jeg har intet personligt mod Jerry), som tog titlen.

Til trods for det meget tidlige og sørgelig exit på finalebordet, var det en fantastisk oplevelse, at være en del af hele showet omkring finalebordet, jeg håber selvfølgelig bare, at det er mig selv, der sidder der næste år

Alt i alt en super oplevelse, og en fantastisk præstation af både Tox og Hilm, det lover godt for fremtiden og vores lille hold.

GL Derude
Bønding

Abonner på denne blog